Forleden dag var vejen spærret af et stort antal væltede eukaluptustræer. I deres fulde længde lå de tværs henover vejen og umuliggjorde enhver videre passage. I bil i hvertfald. Hvis man blot havde haft et let tornyster på ryggen og et spyd over skulderen, kunne man uden problemer have kravlet over de store knastørre stammer, der smider barken i ujævne flager, som led de af en sjælden hudsygdom. Eller måske har de det bare som reptiler og andre ørkendyr, som skifter ham med mellemrum for at regulere kropstemperaturen og nedbringe væskeforbruget til et absolut minimum.

Der findes over 700 forskellige typer eukalyptustræer spredt ud på hele kontinentet. En oprindelig australsk træsort, som vokser hurtigt og er usædvanlig hårdfør. Det er nødvendigt, når man gerne vil skyde sine tørre grene højt i vejret og samtidig skal overleve på et absolut minimum af væske. Da vi stod ud af bilen og tog dem under nærmere øjesyn, var det indlysende, hvorfor de væltet på en almindelig forårsdag med lidt kraftig blæst. De har ingen rødder. De lange stammer er kun lige fæstnet til det løse og sandede underlag med en beskeden rodstruktur, der ikke engang når en meter under jorden. Selv træsorterne er nomader på de røde kontinent. De er forbundet til jorden med et let håndtryk, som næsten er ophørt inden det er begyndt. Det sætter på forunderlig vis mit eget nordiske ophav i perspektiv. For der er langt fra en dansk bøgeskov, hvor træerne borer deres rødder dybt ned i sorten muld, så der skal en efterårsstorm af orkanstyrke til for at vælte dem omkuld, og så de lange, krogede eukaluptusstammer, der lå foran os og allerede var i færd med at forstøve under solens røntgenstråler. Det er lige på og hårdt. Ikke så mange kompromiser, for og imod. Det er kamp for eksistensen. For der er ingen flittige skovriddere, som kommer forbi og skover, fælder, tynder ud, planter og gøder. Eukaluptustræer sår sig selv. Vokser hurtigt og skyder i vejret. Smider barken i ujævne flager i heden. Tørster. Går ud. Vælter omkuld en forårsdag med blæsvejr. Bliver til støv og giver næring til nye generationer. Ikke så meget pjank, bare et naturligt kredsløb, som omfatter alle levende eksistenser. Eukaluptustræer på gennemrejse. Nomader.

http://www.albagrygallery.com/images/stories/writings-2010/perspektiver/bevaegeligt.pdf