”Sometimes you have to get lost to find your self again.” Det veltilrettelagte slogan, som skal sælge Australien som turistland til fortravlede storbymennesker i kølvandet på den stort anlagte spillefilm ”Australien”, blinker til mig som et vandhul i ørkenen i søndagens megaudgave af The Sydney Morning Harald. Tre fjerdedele af avisen består af boligtillæg med gode tilbud på mursten. Den globale finanskrise har også fundet vej til den sydlige halvkugle.

Sometimes you have to get lost to find yourself... Det har næsten bibelske undertoner. Jesus drog også ud i ørkenen, når han skulle tale med Gud. Uden tvivl lidt af en oase-tørst-slukker-kommunikationsstrategi i en samtid, hvor de store historier rangerer på linje med porcelænsfigurer på en Amagerhylde og mange lider af kronisk tabt orienteringsevne. Og alligevel. Det er som om vandet i oasen har et lidt underligt genskin. Artiklen på næste side i avisen prøver da også at undersøge, om der blot er tale om et fatamorgana, eller om man virkelig kan slukke tørsten i et af verdens største ørkenkontinenter. Den kritiserer kampagnen for forsimpling og kommerciel udnyttelse af begrebet ”walk about”. Et, i følge artiklen, særegent australsk begreb, som ikke umiddelbart lader sig oversætte, men handler om, at man spænder sin ransel på ryggen i svære tider og går en lang tur på egen hånd. Og ja, det kan jo meget vel være i ørkenen, eftersom 90 % af kontinentet består af rødt sand. Herude i intetheden venter den store ensomhed, hvor den tålmodige vandrer måske med tiden kan forstå de brændende tornebuske.

http://www.albagrygallery.com/images/stories/writings-2010/perspektiver/cirkulaert.pdf